Kraft, vægt og en vilje af stål
Stål er næsten tre gange så tungt som aluminium, men det er også tre gange så stærkt. Når du udfører arbejde, hvor vægt og kraft er afgørende for at opnå et godt resultat, er stål det oplagte valg.
Vores bedste koben/brækstænger er lavet af højlegeret borstål. De har brede, polerede kontaktflader og tynde ender, så de nemmere kan komme ind under tingene, og så der er mindre risiko for at efterlade mærker. Kløften er slebet således, at det er nemmere at fjerne søm.
Let, robust og skånsom mod overflader
Vi fremstiller en række brækstænger i hårdt, robust aluminium, som vi specifikt har udviklet til værkstedsbrug. Aluminium vejer kun 1/3 så meget som stål. Det er lettere at arbejde med og blidere ved kroppen, især når du arbejder i skulderhøjde eller derover. Aluminium er også betydeligt blidere mod de materialer, du arbejder med. Det ruster ikke, er mere modstandsdygtig over for kulde og er langt mere fleksibelt.
Et værktøj i aluminium kan "fjedre" ca. tre gange så meget som et værktøj i stål uden at blive deformeret. Det betyder, at brækstænger i aluminium er ideelle til tilpasning og justering i maskinindustrien. Du kan bruge dem til at justere hjulindstillinger, teste hjullejer og tilpasse karosseridele.
Når du arbejder med at fjerne vinduer eller ruminventar, er det vigtigt, at du vælger et værktøj, der er så let at håndtere som muligt. I sådanne tilfælde er et koben lige, hvad du mangler.
Vær god mod din krop!
For at hjælpe dig med at undgå eventuelle skader, har vi et par tips. Arbejd altid med en ret ryg, men prøv at undgå at arbejde med udstrakte arme. Du bør også undgå at arbejde med bøjede håndled. Det bedste er at forsøge at ændre din arbejdsstilling så ofte som muligt. Prøv også at undgå for mange situationer, hvor du skal rykke og vride i noget.
Vælg den rette brækstang! Vi fremstiller en række forskellige brækstænger og flangejern, herunder koben/brækjern og brolæggerstænger, i flere forskellige udformninger og materialer. Du vil altid kunne finde et, der opfylder dine behov.