Et ægte ikonisk værktøj
Den er magen til vores klassiske og ikoniske tommestok fra 1883, bortset fra at vi har tilføjet to sektioner og gjort den 240 cm lang.
Den er fremstillet af traditionel dunbirk med led i svensk stål. Den fås også i fugtbestandig glasfiber.
Ingen grund til at flytte tommestokken
En fordel ved den 240 cm lange model er, at når du eksempelvis tager mål til gipsplader i fuld størrelse og standard loftshøjde, behøver du ikke at flytte tommestokken.
Og hvis du vil tage et mål på 240 cm, behøver du ikke en uhåndterlig 3 meter lang tommestok. Med dette værktøj kan du måle den fulde længde og stadig arbejde problemfrit og effektivt.
Nemt at skelne
Det tydelige tryk på siden gør det nemt at skelne den 240 cm lange tommestok fra andre tommestokke.
To forskellige materialer – til våde og tørre forhold
240-tommestokken er fremstillet af to forskellige materialer. Ligesom vores klassiske tommestok fås den i traditionel dunbirk med led fremstillet af svensk stål. Ud over træmodellen findes der også en model fremstillet af glasfiber. Tommestokke fremstillet af glasfiber påvirkes ikke af fugt og kan bruges under våde forhold og er nemme at rengøre. Perfekt til håndværkere, der arbejder med murværk eller med maling og gips.
FSC®-certificeret – et bevidst valg
Hos Hultafors har vi i over 140 år udviklet innovative værktøjer, der er til at stole på. Det hele startede med opfindelsen af tommestokken, der hjalp folk med overgangen til metersystemet. Nu er et nyt kapitel i vores historie begyndt, idet vores tommestok på 240 cm er ved at blive FSC®-certificeret (FSC® C143211).
Vi ønsker at hjælpe håndværkere med at træffe et mere bevidst valg, når det gælder deres håndværktøj. Det er måske et lille skridt for et menneske, men vi mener, at det er et stort skridt for vores forretning. For os var valget indlysende. Vi begynder ved at gøre vores nyeste tommestok, 240, til et mere bæredygtigt produkt, der giver arven videre til næste generation.
Fremstillet af certificeret og kontrolleret materiale
FSC-mærket betyder, at det materiale, der anvendes til produktet, er ansvarligt indkøbt. Det betyder, at træet kommer fra skove:
– hvor skovning ikke er ulovlig
– hvor traditionelle rettigheder og borgerrettigheder ikke krænkes
– hvor skoven ikke har høj bevaringsværdi
– hvor skoven ikke er naturskov
– hvor der ikke er plantet genmodificeret træ.