Lad os udrydde alle fordomme om, hvad et vaterpas kan bruges til
Erfarne håndværkere vil straks genkende det. Med sit formstøbte røde aluminiumshus er Libella 2000 nem at spotte. Det måler kun 310 mm og er let at anvende på steder, hvor pladsen er trang. Den største fordel er muligheden for at øge længden med forlængerskinner. Med den rette kombination kan Libella blive op til 3100 mm lang, hvilket giver præcis nivellering langs større flader.
"Med Libella 2000 får du et vaterpas med mange forskellige længder i ét fantastisk værktøj, samtidig med at du får uovertruffen præcision og følsomhed," siger Håkan Carlsson, produktchef hos Hultafors Tools.
Slagfaste bloklibeller
Hultafors Libella 2000 har en fræset måleflade. Det er udstyret med to slagfaste bloklibeller med forstørrelseslinser og en selvlysende reflektor, så det er nemmere at aflæse i svag belysning. Bloklibellernes radius er 1000 mm sammenlignet med de standardmæssige 200 mm.
"Det betyder, at Libella 2000 er fem gange mere følsom, hvilket gør det ideelt til opgaver, der kræver høj præcision, f.eks. montering af dørkarme," forklarer Håkan Carlsson.
Kan blive ti gange længere
Libella 2000 skal opfattes som et system af vaterpas snarere end blot et enkelt vaterpas. Vaterpasskinnerne fås i mange forskellige størrelser: 600, 900, 1200, 1500 og 1800 mm, så Libella 2000 kan blive op til ti gange længere.
"For at tjekke hældningen tilbyder vi en faldkile som tilbehør. Den gør det let at få den rigtige hældning på overflader," siger Håkan Carlsson, produktchef hos Hultafors.