Størstedelen af vores båndmål gradueres med blækstråleteknik. Ved at gøre dette opnår vi den højeste grad af præcision, EU-klasse I. Teknikken gør det også muligt at trykke på begge sider, produktionen bliver mere fleksibel, og der kan trykkes mere komplekse illustrationer.
Sådan fungerer blækstråleteknikken
Når man anvender blækstråleteknik, skriver et skrivehoved den ønskede skalainddeling på bladet. Det er en præcis teknik med en meget tydelig trykning.
Inkjetprintere kan udskrive 60 meter i minuttet med ultraviolet blæk på opløsningsmiddelbaseret maling. Blækstråleteknikken kan anvendes til både stål- og glasfiberblade. De trykte blade ligger i et temperaturstyret rum i 24 timer for at hærde, inden de skal lakeres. Hvert blad coates derefter med et lag mat polyesterlak med antirefleks, hvilket øger skalaens læsbarhed.
Bogtryk
Producenter, der ikke anvender blækstråleteknikken til båndmålene, anvender i stedet store hjul til at trykke måleskalaen, hvilket foregår ved at rulle hjulet hen over stålbåndet. Denne teknik er let at arbejde med, men kan føre til variationer i måleskalaen, fordi det er vanskeligt at føre stålbånd stabilt i forhold til hjulet.
Klassificeret som EU-klasse I eller II
Europæiske båndmål klassificeres i henhold til klasse I eller II. Klassificeringen er en kvalitetsmåling af, hvor nøjagtigt båndmålet er, når det anvendes under visse fastlagte forhold. Både vores korte og lange båndmål i stål er klassificeret i henhold til EU-klasse I, hvilket betyder, at de har den højeste præcision. Hvis den traditionelle gradueringsteknik anvendes, betyder det, at produkterne kun kan opnå EU-klasse II med hensyn til præcision.