JavaScript kræves for at vise denne side

Aktiver JavaScript i dine browserindstillinger. Når det er aktiveret, skal du opdatere siden for at fortsætte. Tak!

Buying guide – 5 things to look for when you buy a saw

Købsguide – 5 ting, du skal være opmærksom på, når du køber en sav

Uanset om du er professionel håndværker eller gør-det-selv-mand, og uanset hvad du planlægger at skære med en sav, hjælper disse generelle retningslinjer dig med at få styr på, hvad du har brug for, når du køber en ny sav.

1. Et godt greb

Et godt greb er afgørende for præcision og kontrol. Vælg en sav med et håndtag, der passer til størrelsen på dine hænder. Hvis håndtaget er for stort, er det sværere at styre saven, hvorved savsnittet bliver mindre præcist. For at få den bedste ydeevne skal du vælge en sav med et ergonomisk håndtag. Hvis du bruger saven udendørs, får du et godt greb, hvis håndtaget er gummibelagt, også hvis det bliver vådt.

2. Bladets tykkelse

Generelt er et tykkere savblad mere stift, hvilket giver større præcision og en bedre ydeevne. Nogle gange har man dog brug for mere fleksibilitet eller et tyndere snit, eksempelvis til møbelfremstilling. Så er det vigtigt at have den rette balance mellem fleksibilitet og geometri på tandingen.

3. Geometri på tanding, der svarer til dine behov

Sørg for, at tænderne på saven er skarpe, og at geometrien på tandingen svarer til dine behov. For eksempel betyder den 3-fasede slibning af vores HBX-håndsav, at tænderne er slebet i tre forskellige vinkler, hvilket gør saven mere effektiv, så der kræves mindre kraft for at lave fine præcisionssnit. En traditionel Ryoba-sav har derimod to skærekanter og tandsæt, der kan skære både på langs (rip-cut) og på tværs (cross-cut) af træfibrene, hvilket er optimalt ved møbelfremstilling.

4. Beskyttelse af bladet

God bladbeskyttelse handler om at beskytte både dig og dine omgivelser. For at saven skal blive brugt og ikke bare ende som et ligegyldigt redskab, er det vigtigt, at den har et brugervenligt design. Som en bonus holder din sav længere, hvis den beskyttes med en bladbeskytter – og dermed sparer du penge og skåner miljøet.

5. Skæring i metal

Når du saver i metal, er høj bladspænding afgørende, både for at kunne håndtere materialet og for at sikre et lige snit. For at få et optimalt resultat skal du vælge en sav, der muliggør en spænding på mindst 8.000 Newton.

I vores savguide kan du se, hvilken sav der passer bedst til dig og din arbejdsopgave.

Forrige Næste