Uanset om den konkrete opgave kræver maksimal styrke eller præcisionshåndtering, skal skruetrækkerens greb kunne håndtere det. Vi har derfor lagt en stor indsats i designprocessen for at udvikle supergode ergonomiske håndtag. Håndtagene er lange, fremstillet af holdbar PPC-plastik og er gummibelagt af hensyn til perfekt ergonomisk greb og komfort.
”Det er svært at forklare, hvad der præcist gør et håndtag godt, men i sidste ende handler det om, hvad der føles rigtigt. Vi har fået god feedback fra håndværkere, der har anvendt vores prototyper i de afsluttende trin i vores designproces”, siger Filip Sahlberg, der er Product Manager hos Hultafors.
Farvekodet og holdbar markering
At man hurtigt kan identificere skruetrækkerens størrelse og model synes ikke at være for meget forlangt, men vi fandt ud af, at det ikke var så let. For at gøre livet lettere for brugeren prioriterede vi værktøjsmarkeringerne i designprocessen.
”Vi har lavet farvekodede håndtag til hver model, så det bliver let at finde den rette skruetrækker i lommen eller værktøjskassen. Men endnu vigtigere: Øverst på håndtaget er der en markering, der er præget permanent ind, så den ikke aftager med tiden. Markeringen angiver både størrelsen og modellen, hvilket er forskelligt fra mange af konkurrenterne i denne kategori. Vi har også anbragt en permanent lasermarkering på klingen”, fortsætter Sahlberg.
Svensk design – fremstillet i Tyskland
Selvom skruetrækkerne er designet i Hultafors i Sverige, der er kendt for sit skandinavisk rene og ergonomiske design, finder produktionen sted i Tyskland for at sikre den bedste kvalitet. Klingerne er fremstillet af molybdæn-vanadiumstål i høj kvalitet og er hærdet i overensstemmelse med ISO-standarder, hvilket sikrer den bedste ydeevne uden at gå på kompromis med styrken eller holdbarheden.
VDE-sortiment til elektrikere
Vores brede sortiment af VDE-skruetrækkere har isolerede klinger til arbejde på elektriske installationer op til 1.000 V, og de er alle certificeret i henhold til IEC 60900. De fås med ligekærv-, Phillips-, Torx- og Pozidriv-hoveder – alle med de samme ergonomiske håndtag og værktøjsmarkeringer. Spændingstestere fås også.
104 nye artikler – fra enkelte modeller til hele sæt
Hele sortimentet af skruetrækkere inkluderer alle fire standardmodeller, der fås i både en almindelig og en VDE-version. Der er også stubby-skruetrækkere, bits-skruetrækkere, sekskant-skruetrækkere, t-nøgler og magnetiske bitsholdere, der fås i sæt med korte og lange klinger.
"Bredden i vores sortiment er planlagt under nøje hensyntagen til brugerne. Alle burde kunne finde deres foretrukne størrelse og model, som de anvender dagligt”, afslutter Filip Sahlberg.