JavaScript kræves for at vise denne side

Aktiver JavaScript i dine browserindstillinger. Når det er aktiveret, skal du opdatere siden for at fortsætte. Tak!

From nails to axes an innovation story

Fra søm til økser, en innovationshistorie

Hults Bruk blev grundlagt i 1697 af Jakob Reenstierna (d.y.) i Hultdalen i det sydøstlige Sverige. Stedet var nøje udvalgt på grund af skove, der kunne levere træ som brændstof til ild og vand til hamrene. Tilfældigvis var det valgte sted et centrum for økseproduktion i stenalderen. Jorden er fuld af øksehoveder fra stenalderen, som arkæologer mener blev produceret her i næsten industrielt omfang for næsten 5.000 år siden.

Det hele startede med skibsnagler

Men dengang hamrene først begyndte at virke, var skibsnagler det primære produkt. De håndsmedede nagler blev hurtigt kendt for deres ypperlige kvalitet og blev eksporteret langt uden for Sveriges grænser, f.eks. til Spanien og Portugal, ligesom det skulle ske for vores økser flere århundreder senere.

Da Jakob Reenstierna døde i 1716, overtog hans enke Magdalena Toutin-Reenstierna smedjen. Hun solgte den i 1732 videre til enken Brigitta Wallrave von Berchner, som døde i 1745, hvorefter hendes barnebarn Maria Eleonora Strahlenberg arvede smedjen. På den tid fremstillede smedjen hovedsageligt nagler, spader og økser.

Gennem århundreder udvidede Hults Bruk til også at fremstille ting som smedede metalplader og ankerkæder, møbler og ovne af støbejern, vaffeljern og andre hverdagsprodukter, efterfulgt af økser og spader til bønderne i regionen og deres arbejde i skovene og på markerne. I slutningen af 1800-tallet blev selv jernbanevogne fremstillet i Hults Bruk.

Efter et par forskellige ejere købte Magnus Lorentz Ekelund hele smedjen i 1818. Han formåede at bygge en lille landsby op omkring smedjen og grundlagde en skole til smedjearbejdernes børn. Læreren blev aflønnet af smedjen. Forandringens vinde var begyndt, og det var Magnus Ekelunds søn Gunnar Ekelund, der snart skulle blive den store fornyer for smedjen.

Øksen og Gunnar Ekelunds æra

I 1870’erne var økser blevet en stor del af Hults Bruks produktion. Det var en omvæltende tid, hvor den industrielle revolution medførte forandringer på tværs af Europa. Som følge af store udviklinger inden for alle dele af samfundet voksede efterspørgslen på skovbrugsprodukter og dermed også på økser.

Ejeren af Hults Bruk på denne tid var jernværksejeren Gunnar Ekelund, der begav sig til Amerika. Han vendte tilbage med ikke alene nye produktionsteknikker, men også hickory-skafter og øksedesign såsom Montreal- og Yankee-former. Med tiden blev de nogle af vores mest populære og levedygtige øksemodeller.

Han medbragte også to nye øksesmedemaskiner i 1877 for at imødekomme efterspørgslen. Med tiden voksede Hults Bruk-øksernes omdømme, og gennem det 20. århundrede blev de eksporteret til hele verden. Hults Bruk var faktisk repræsenteret på den femte verdensudstilling i Wien, 1873.

Hults Bruk-økser verden over

Hults Bruk-økser er blevet solgt under adskillige navne såsom ”Flecha” i Sydamerika, ”Jarrah Jack” i Australien og ”Tiger” i Sydøstasien. Men med tiden kom Agdor til at skille sig ud som det mest udbredte, holdbare mærke, og den har været en grundpille i Hults Bruks øksesortiment i næsten 100 år. Det klassiske Agdor-sortiment var inspireret af traditionelle nordamerikanske økseformer fra slutningen af 1800-tallet. På et tidspunkt, hvor økser var det vigtigste værktøj i skovindustrien, blev Agdor-økser det foretrukne valg blandt skovhuggere verden over. Agdor-økser blev valgt på grund af deres fremragende stålkvalitet og smedning. Agdor-øksebrandet blev især populært i områder med hårdt og vanskeligt træ, og skovarbejdere var villige til at betale en månedsløn eller mere for en Agdor-økse, der var fremstillet på den anden side af kloden.

Forrige Næste