Built by hand

Mød vinduessnedker Petter Gantelius

En behagelig duft af træ møder mig, da jeg træder ind i værkstedet hos vinduessnedker Petter Gantelius. Vinduesrammerne hænger pænt ned fra loftet og venter på, at det bliver deres tur til at gennemgå en nænsom restaurering.

Det er et tidskrævende håndværk, og Petter gør sig stor umage med alle aspekter af arbejdet. Han fører hånden hen over den nyligt udførte træreparation og beslutter, at den nu er perfekt.

Fortæl os lidt om din baggrund, for du har ikke altid arbejdet som snedker, vel?

Indtil nu har jeg faktisk arbejdet primært som moderne cirkusartist. Det vil sige forskellige former for akrobatik, jonglering og ildspyning. Jeg har altid været tiltrukket af at gøre vanskelige ting og kan lide at øve mig på noget, der er svært eller helst helt umuligt.

Hvordan endte du så med at blive snedker?

Jeg har haft træarbejde i blodet siden barndommen. Efter universitetet tog jeg flere forskellige kurser i restaureringsarkitektur ved Det Tekniske Fakultet ved Universitetet i Lund, så jeg kunne blive restaureringsarkitekt. Men det viste sig at være alt for administrativt og hierarkisk for mig. Jeg passede overhovedet ikke ind; jeg ville også arbejde med mine hænder.

Så jeg opgav den idé og fortsatte med mit arbejde som artist. Det var først, da jeg mødte en gammel vindueshåndværker, at jeg blev klar over, hvad jeg ville. Efter 12 år som professionel moderne artist, startede jeg mit eget vinduessnedkerfirma i 2014.

"At udskifte vinduerne, fordi de er utætte, svarer til at skrotte bilen, fordi dækkene er slidte."

Hvor mange vinduessnedkere er der i Sverige?

Det er svært at sige, da mange undgår rampelyset. De fleste har meget travlt og behøver ikke at markedsføre sig selv. Jeg er en af dem, og måske er vi 200 i alt. Jeg kender til omkring 100 vinduessnedkere.

Det lyder ikke, som om du er nødt til at jagte kunderne?

Nej, de jagter mig. (Griner) Men jeg syntes, at det var svært at finde god information, da jeg startede som vinduessnedker, så derfor deler jeg mine tips på de sociale medier. Det har til gengæld givet mig arbejde og skabt opmærksomhed. Det er min bedste markedsføringsindsats – at dele, hvad jeg laver.

"Jeg har masser af elværktøj, der hjælper mig med at arbejde effektivt, men det larmer og støver og gør, at jeg ofte træder et skridt væk fra det, jeg arbejder med."

Hvad er det bedste ved dit job?

Det bedste er nok, når man starter med nogle rigtig slidte antikke vinduer, der tilhører en kunde, der længe har ledt efter en, der kan restaurere dem. Det bedste ved processen er at skære glasset, indsætte kittet, fjerne det ødelagte træ og sørge for, at de udskiftede dele passer perfekt. At høvle den sidste tiendedel af en millimeter af og se det gamle og det nye smelte sammen.

Samtidig er arbejdet også meget varieret – nogle gange skal jeg hugge i beton og i næste øjeblik skære i 200 år gammelt håndblæst glas eller hænge en ramme 15 meter op i luften.

"At høvle den sidste tiendedel af en millimeter af og se det gamle og det nye smelte sammen."

Jeg kan forstå, at du primært bruger håndværktøj?

Det rette værktøj til den rette opgave vil jeg sige. Ofte er det både lettere og hurtigere at gøre det i hånden end at hente maskiner og indstille dem til opgaven. Jeg har masser af elværktøj, der hjælper mig med at arbejde effektivt, men det larmer og støver og gør, at jeg ofte træder et skridt væk fra det, jeg arbejder med.

Hvilket værktøj kan du ikke undvære?

Der er meget værktøj, jeg ikke kan undvære! Men det, jeg ville savne mest, er HDC-stemmejernet, som jeg altid har i bæltet. Og japansaven vil jeg nødig undvære. HDC-stemmejernet kan placeres helt fladt mod underlaget hvilket gør det muligt at komme ind de steder, andre stemmejern ikke kan nå, og jernsålen giver mig samtidig direkte feedback på jævnheden af den flade, jeg har lavet.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Der er nok ti forskellige typiske dage. Arbejdet på værkstedet kan indebære, at man tjekker lageret, måler op, fjerner kit og restmaling eller indsætter trædele, måske skærer glas, kitter og maler eller renser gamle jernbeslag med linolie.

En kunde har måske et tagvindue, der er utæt og skal renoveres, eller jeg står på et stillads og saver dårligt træ af en ramme. Jeg er nødt til at have to styk af alt det vigtige værktøj, eftersom jeg aldrig kan vide, hvad jeg finder under metal og maling.

"Jeg har altid været tiltrukket af at lave svære ting."

Har du nogensinde sagt nej til en opgave, som du mente var umulig?

Jeg har sagt nej til opgaver, men ikke fordi de var umulige. Faktisk har det som regel handlet om, at det ville være for dyrt for mig. For eksempel har jeg haft opgaver, der bestod i at restaurere vinduer fra 1980'erne, som var lavet af træ af dårlig kvalitet og dårligt glas. Den slags opgaver koster meget mere, end de er værd. Men hvis det drejer sig om rigtig gamle vinduer, også selvom kun 10% af vinduesrammen er intakt og resten er ny, så laver jeg dem, hvis det er økonomisk forsvarligt.

Hvad er vigtigt at overveje ved et restaureringsprojekt?

Det vigtigste er at bruge linolieprodukter, fordi de har fungeret i flere hundrede år og er det eneste, der beskytter de gamle materialer ordentligt. At få træreparationer til at passe perfekt er også afgørende for, at de skal kunne holde i lang tid.

Har du nogle tips og tricks, eller holder du dem for dig selv?

Jeg vil meget gerne dele dem. Det, jeg gør, er svært nok, så jeg behøver ikke holde fast i forretningshemmeligheder. Jeg bruger stemmejernene til de fleste opgaver, og jeg sliber dem ofte. Men jeg kan ikke holde ud at vandslibe dem – det tager for lang tid. I stedet for bruger jeg en båndpudser, da den ikke brænder kanten så meget som en slibesten gør.

Inden jeg skal slibe, smider jeg stemmejernet i fryseren. HDC-stemmejernene er fremstillet af så stærkt jern, at de holder på kulden længere, hvilket betyder, at jeg kan båndpudse en ny æg uden at være nervøs for, at den skal brænde. Derefter sliber jeg råkanten og finpolerer den med en bænkpoleringsmaskine og polerpasta. Det tager ingen tid at få en fin, skarp æg. Det er selvfølgelig ikke så perfekt som med en japansk slibesten, men det er oftest rigeligt til de fleste af mine opgaver.