Vi kan med stolthed sige, at vores økser er blandt de bedste, der fås. Og da vi udviklede nye øksehylstre og tilbehør til vores premium økser, havde vi lige så høje ambitioner med hensyn til både kvalitet og miljøhensyn. Vi fandt en svensk leverandør, der deler vores høje ambitioner. De arbejder med sporbarhed og transparens gennem hele produktionskæden for at kunne kontrollere en bred vifte af bæredygtighedsfaktorer, såsom dyrehold, elektricitet og ressourcebrug samt social bæredygtighed.
Narvlæder fra svenske køer
Vores premium øksehylstre sys af fuldnarvet læder, dvs. hvor alle lag af dyrets skind anvendes. Det giver en tyk, slidstærk læder, der udvikler en fin patina med tiden. Al læder kommer fra køer, der holdes på få udvalgte gårde nord for Siljan i Dalarna. Køerne holdes primært pga. kødet, og læderet er et biprodukt af kødproduktionen. Vi har ikke alene valgt svensk læder pga. nærheden, men primært fordi Sverige stiller meget høje krav til dyrehold; højere end de fleste andre EU-lande, med mindre brug af antibiotika, bedre behandling af dyrene og skrappere regulering af dyretransport.
Vegetabilsk garvning
Garvning er et håndværk, der er næsten lige så gammelt som øksefremstilling, og vores læder garves vegetabilsk tæt på Firenze i Italien. Her har der været en kolossalt stor viden og håndværk omkring vegetabilsk garvning siden oldtiden. Vegetabilsk garvning er en ældre, langsommere og dyrere proces, men den giver også en læder af højere kvalitet, som holder længere, har en finere overflade og ældes godt. Det er også en langt bedre metode for både mennesker og miljø end mere moderne garvningsprocesser, der typisk anvender krom.
Fremstillet i Sverige
Øksehylstrene udskæres og sys her i Sverige. Og selv i den sidste fase af produktionen fortsætter bæredygtighedsarbejdet med et fokus på bl.a. reduceret materialespild og energi fra vedvarende kilder.
Certificeret læder
Vores læderleverandør tredjepartsauditeres hvert år af HIGG. De anvendte garverier er LWG-certificerede, hvilket betyder, at deres produktion gennemses og godkendes ud fra et miljømæssigt perspektiv. De har kontrol over energiforbruget, håndteringen af spildevand og brugen af kemikalier.