Målenøjagtighed er en meget vigtig egenskab ved et båndmål. Det er egentlig ret enkelt. Flere småfejl bliver til større fejl, som i sidste ende kan medføre, at arbejdet skal laves om. Derfor er det bedre at gøre det rigtigt fra starten, ikke?
Udviklet med avanceret teknologi
Størstedelen af vores båndmål gradueres med blækstråleteknik. Ved at gøre dette opnår vi den højeste grad af præcision, EU-klasse I. Når bladet er blevet gradueret, coates det med et lag mat polyesterlak med antirefleks, hvilket øger skalaens læsbarhed.
ISO-certificeret produktion
Vi er stolte af at kunne sige, at vores båndmål i stål er i verdensklasse, når det gælder præcision. Men at være førende medfører også et ansvar. Produktionen af vores båndmål styres med et kvalitetsstyringssystem, der er certificeret i overensstemmelse med ISO 9001. Det betyder, at vi løbende arbejder på at forbedre produktionsprocessen og aldrig går på kompromis med kvaliteten.
Klassificeret som EU-klasse I
Europæiske båndmål klassificeres i henhold til klasse I eller II. Klassificeringen er en kvalitetsmåling af, hvor nøjagtigt båndmålet er, når det anvendes under visse fastlagte forhold. Både vores korte og lange båndmål i stål er klassificeret i henhold til EU-klasse I, hvilket betyder, at de har den højeste præcision.
Temperaturen påvirker længden
Der er ofte store temperaturforskelle mellem sommer og vinter. Disse forskelle påvirker også længden af de båndmål, der er lavet af stål og glasfiber. Alle anførte tolerancer gælder ved en temperatur på 20° C, så det er vigtigt at være opmærksom på måleafvigelserne ved forskellige temperaturer.