Båndtyper
1. Lakeret stålbånd
Et slagfast stålbånd, som er belagt med et rustbeskyttende fosfatlag og derefter lakeret gult eller hvidt. Måleskalaen er beskyttet af mat polyesterlak. Tåler kontakt med de mest almindelige opløsningsmidler, men må ikke bøjes. Fås også i rustfrit stål, som gør båndet meget modstandsdygtigt over for korrosion og slid.
2. Nylonbelagt stålbånd
Et stålbånd, som er belagt med et lag rustbeskyttende fosfatlak og derefter lakeret gult. Måleskalaen beskyttes af en nylonbelægning. Belagt med ekstra tyk nylonmembran for at gøre båndet ekstra holdbart. Tåler de fleste kemikalier, opløsningsmidler og andre væsker. Kan desuden bøjes, vrides og mases uden problemer.
3. Glasfiberbånd
Et båndmål af glasfibertråde, som er belagt med i plast. Tåler temperaturudsving og kontakt med de fleste kemikalier, fugt og vand. Et glasfiberbånd kan bøjes, vejer mindre og er mere smidigt at arbejde med. Båndet er ikke elektrisk ledende og er derfor sikkert at arbejde med i nærheden af elektricitet.
4. Rustfrit stålbånd
Et førsteklasses bånd i ætset rustfrit stål. Velegnet til brug på steder, hvor der anvendes mange opløsningsmidler og kemikalier (kun TR-serien).
Båndstart
Lange båndmål
-
Type A: Måleskalaen begynder 100 mm inde på båndet fra endekrogens yderste kant. Anvendes primært på lange båndmål, som kan måle længere afstande, og som normalt skal betjenes af to personer. Findes på båndmål af typen PL, PC og TR.
-
Type B: Måleskalaen starter dér, hvor krogen er fastgjort til båndet. Ideelt, når man arbejder alene. Findes på båndmål af typen CC, CC F og SY.
-
Type C: Måleskalaen starter ved endekrogens yderste kant. Ideelt, når man arbejder alene. Findes på båndmål af typen PL, YL og PC.
Korte båndmål
-
Måleskalaen starter direkte ved endebeslaget. Velegnet til såvel indvendige som udvendige mål. Findes på båndmål af typen BT, PR og SL.
Sådan udskiftes båndet på et båndmål
Hvis båndmålet skal kunne holde længere, skal du finde en model, hvor båndet kan udskiftes. Det er ikke bare godt for tegnebogen, det er også godt for miljøet.
At købe et nyt bånd til dit båndmål koster cirka halvt så meget som at købe et nyt båndmål. Hvis du kun udskifter båndet i stedet for at købe et nyt båndmål, sparer du både penge og tid.
Sådan udskiftes båndet
-
Træk hele båndet ud, indtil du ser det sted, hvor båndet er fastgjort til stiften.
-
Fjern det gamle bånd ved at løsne det fra stiften.
-
Fastgør det nye bånd. Sørg for, at det kan fastlåses.
-
Rul forsigtigt båndet ind ved at holde det med én hånd.